24 maj, 2012

Min værste fjende.

Min værste fjende er tiden.
Hver gang jeg stiller til start i et marathon, er det for at sætte nye rekorder og vinde. Det tror jeg egentlig er det samme for de fleste der stiller op til en konkurrence. Det er ligemeget om det er et marathonløb eller et parti skak. Det er dog de færreste der lykkedes med at vinde hver gang.
Ingen regler uden undtagelser... Lasse Taagaard tæller derfor ikke med i min teori. Synes alligevel jeg vil benytte lejligheden til at rose hans tider. Han høster gevinsten hver weekend for det hårde arbejde han ligger i træningen i hverdagene. Han løber under 3 timer stort set hver gang - han er et forbillede for os andre konkurrencemennesker.
Igennem længere tid har sluttiden været en indikator på om det har været et godt eller dårligt løb. Derfor har jeg også forsøgt at løbe maks. hver gang. Men ud af 76 gennemførte marathonløb er det kun lykkedes én gang at komme under 3 timer. Jeg har naturligvis ikke forsøgt alle gangne at komme under 3 timer, men i 10 løb er det forsøgt. Det giver en succesrate på 10%. Det er fantastisk når det lykkedes og man oplever en form for runners high. MEN i de 90% af forsøgene hvor det ikke lykkedes rammes man af det modsatte af runners high. Her opleves løbet ofte som en skuffelse. Både fordi tiden ikke var som forventet og fordi man ofte går kold til sidst og får sluttet dårligt af.
De sidste 6 marathons er alle løbet under 3,30 - hvilket ikke er sket tidligere. De sidste 2 er løbet i 3,11 og 3,09 og begge forsøgt under 3 timer. Tider som jeg i skrivende stund er meget tilfredse med. MEN det er også fordi, jeg allerede har glemt hvilket nederlag det var ved 30-35 km., når man kunne se km.tiderne blive dårligere og dårligere og PLAN B & C skulle tages i brug. For dem som ikke kender PLAN B & C kan jeg fortælle at det er ikke kønt og kun et spørgsmål om at overleve. Taktikken hedder gå-løb-gå-løb for til sidst at benytte ren gang.
  1. Jeg har erfaret at jeg ikke både kan løbe 30 marathons om året og samtidig løbe dem alle maks. Min maks. tid anslår jeg til at ligge mellem 2,55 og 3,10. Det slider for hårdt på kroppen at ligge dernede hver weekend og kræver mere rest. end normalt.
  2. Derudover vil jeg også gerne deltage i et større ultraløb om året. For at gennemføre det med succes kræver det 6 mdr. målrettet træning. Det passer heller ikke ind i maks. marathontid.
  3. Derudover vil jeg gerne deltage i mindre ultraløb som f.eks. timeløb hvor der også løbes efter rekorder hver gang.
  4. Til sidst skal der helst være en træningsuge på mellem 80 og 120 km. med hovedvægten lagt på kvalitetstræning. Intervaller, tempoture, bakketræning, lang træningstur alt sammen suppleret op med cykeltræning.
Uha... bliver helt forpustet af bare at remse det op. Konklusionen må være at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidig.

Fremover bliver der kun plads til 1-2 hurtige marathons om året - et om foråret og et om efteråret. Ved hurtige marathons forståes at der løbes efter PR - altså hurtigere end 2,52. De andre vil som udgangspunkt blive løbet i tempo 4,45-5,15. Hvis et marathon skal løbes hurtigere bliver det som udgangspunkt kun de 21,1 der skal løbes i maks. tempo. Hvorefter de sidste bliver løbet som rest.

Timeløbene vil blive brugt som træning til årets ultraløb. Det vil sige at der ikke fokuseres så meget på længden, men mere test af udstyr samt ernæring. 6 timers løbene er de foretrukne inden for timeløb, og der vil jeg forsøge at løbe maks. 1 gang om året. Det vil sige en distance på over 73,5 km. og dette løb vælges i løbet af sæsonen.

Årest ultraløb bliver Jungle Marathon i Brasilien og fokus bliver fra nu af rettet mod dette løb. 6 mdr. tager det for mig at gøre mig klar til denne udfordring og i den periode kommer der ikke andre PR forsøg eller lign. ultraløb i kalenderen. Alt træning målrettes mod ultraløbet.

Køreplanen for 2012 er ved at være klar og jeg er super motiveret for at komme igang igen. Det er dejligt at få skrevet disse aftaler ned og jeg føler ikke samme pres på mine skuldre længere. Nogle synes måske det virker lidt mærkeligt at have behov for at skrive disse ting ned, men jeg føler det er med at motivere mig. Kan jeg samtidig give andre motionister et par råd samt erfaringer med på vejen, synes jeg at det er det hele værd.


23 maj, 2012

For små sko?

Efter skuffelsen på den Kinesiske mur, har jeg nu haft et par dage til at gå og tænke over hvad der gik galt. Er ikke skuffet over tiden eller placeringen, men snarere den måde det forløb på. Havde lavet en plan hvor oplevelsen skulle være det primære og så måtte resten komme som en ekstra bonus. MEN... som tidligere skrevet gik det ikke som forventet.
Jeg har derfor fundet 3 områder hvor jeg svigtede mine aftaler, og for at det ikke skal gentage sig har jeg valgt at skrive dem ned. Det er 3 områder som jeg har kendt til igennem lang tid, men som jeg ikke har gjort noget ved. Simple aftaler som alle der løber marathons kender til og som står på side 1. i løbebogen. Men ikke desto mindre har jeg stadig ikke lært dem.
  • Forberedelse
  • Sko
  • Tid
For at det ikke skal blive for langt, har jeg valgt at beskrive et punkt hver dag.

Man skal ikke løbe i for små sko.
Valgte at løbe i letvægtssko til Great Wall Marathon i lørdags og døjer igen med knæproblemer. Det startede allerede efter 10 km. og fulgte mig resten af løbet. Et tilbagevende problem som er taget til i styrke i løbet af den sidste måneds tid. Jeg har en formodning om at det skyldes mit skovalg. Man skal ikke løbe i for små/lette sko, og derfor ændre jeg IGEN strategi vedr. valg af sko.

Mit løberliv startede så godt i 2008 men inden jeg fik set mig om var det næsten slut igen. Efter gløgg og æbleskivemarathon i Aars blev jeg skadet og holdt pause i næsten 4 mdr. Grunden var netop at jeg havde løbet i letvægtssko og hverken teknik eller erfaringen gjorde at jeg var i stand til at løbe i sådanne endnu. Det var første advarsel.
Jeg vendte tilbage til de noget tungere og blødere Asics Nimbus og døjede ikke med skader efterfølgende. Løb 32 marathons året efter og døjede ikke. Når jeg skulle løbe efter PR blev de hurtige sko fundet frem igen. Resultatet var ikke så voldsomt som første gang men stadig med eftervirkninger fra det hårde underlag og med ondt i lænd og knæ som følge. Det var anden advarsel.
Her i 2012 begyndt jeg igen at løbe mere regelmæssigt i letvægtsskoene. Havde en forventning om at vægt, teknik, rutine samt en masse andre faktorer gjorde at jeg nu var klar til igen at løbe i disse sko. Men igen oplever jeg at de spænder ben for mig. Begyndt at få ondt i knæet til Hjallerup løbet. Øverst på højre knæ gør det ondt. Efter et par rolige dage er knæet normalt igen. Samme historie gentager sig weekenden efter til Fibertex marathon og igen med samme "behandling". Nu sidder jeg igen her efter Great Wall Marathon med samme symptomer og kan ikke løbe. Bliver frustreret over at jeg tilsyneladende ikke er blevet klgoere efter ALLE disse episoder. Denne gang er et par dage desværre ikke nok. Har derfor valgt at holde en uges total pause fra løberiet.
Konklusionen på skoproblenet bliver derfor følgende:
Letvægtsskoene bliver gemt væk igen! De skal kun findes frem 1-2 gange årligt på marathondistancen når der skal løbes efter PR. Alle andre løb vil sko med god stødabsobering blive foretrukket. På kortere distancer som halvmarathon og små byløb vil letvægtsskoene dog blive anvendt. Bentøjet kan ikke holde til at løbe 42195 i de lette - og specielt ikke når det er på asfalt.
For at motivere mig til denne beslutning vil der blive købt et par nye Asics Nimbus når jeg kommer til DK og de skal kun bruges til marathonløb. Glæder mig faktisk allerede ved tanken om at løbe i et par bløde "morgensko" på næste søndag når Mogens storMESTER kalder til løb i Aars.

21 maj, 2012

Mødet med muren

Great Wall Marathon 2012
Forventningens glæde var stor, og jeg havde taget tilløb til dette marathon igennem længere tid. Marathon på den kinesiske mur er noget man normalt kun drømmer om og når muligheden endelig opstår er det med at slå til. Min søster og  børnene bor i Beijing i forbindelse med hendes mands arbejde og vi kunne kombinere marathon med en familieferie. 12 dages ferie med et lille hyggemarthon indlagt undervejs. Et marathon er jo stadig bare 42195 meter uanset hvor i verden du løber... men jeg blev klogere.
Efter et par dage hvor nat og dag var blevet vendt op og ned - dog mest for Mille, var det ikke blevet til mere end 4-5 timers søvn i døgnet. Jetlag er svært at slippe af med når man kun er 7 mdr. Vi ankom til Beijing onsdag formiddag og blev hentet i lufthavnen af min søster og deres chauffør. Vejret var fantastisk og solen skinnede fra en skyfri himmel - 30 grader! Efter et par dage med familiehygge blev der hentet startnummer fredag formiddag og jeg begyndt så småt at lade mentalt op til mødet med muren. Taktikken var klar og der skulle løbes socialt og samtidig skulle der tages en masse billeder for at få en masse minder med herfra. Marathon på muren er ikke et løb hvor der bliver sat rekorder og en løber man under 4 timer er en top 10 placering inden for rækkevidde. MEN... det var ikke aktuelt for mig.
Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 0300 og jeg havde tre kvarter til at gøre mig klar. Havde på forhånd aftalt at skulle køre med nogle danskere der er bosat i Beijing. Der er 110 km. ind til Huangyaguan hvor start og målområdet er placeret og køreturen tog omkring 2 timer. Et hurtig bad, 3 stykker brød med nutella og lidt energidrik. Løbetøj med startnummeret 226 og sko blev mont. og turen kunne begynde. Da vi ankom til startområdet var temp. faldet en del og der var faktisk koldt at gå og vente halvanden time til starten gik. En varm trøje samt lidt at spise inden starten havde været dejligt.
Lige inden starten blev tasken afleveret og jeg gik op mod startboks 1. Var lidt nervøs for om jeg havde fået nok at spise inden starten. Kunne se på mange af de andre deltagere i boksen af de havde masser af energi med. Det havde jeg ikke... øv øv! Havde spist 3 salttab. aftenen før og 3 igen inden jeg afleverede tasken. Satte min lid til at der måtte være noget energi i depoterne undervejs. Kiggede lidt rundt for at se konkurrenterne lidt an - der var et par lynkinesere samt nogle hurtige europærere. MEN... det var jo spild af tid, fordi jeg skulle jo bare hygge mig. Kameraet var klar, uret ladet op og tlf. havde sat Endondo til at at dokumentere min tur på muren.
Pludselig inden jeg havde fået set mig om lød startskuddet og løbet var igang. De første 5 km. var op ad bakke indtil jeg mødte muren første gang. Allerede efter den første km. kunne jeg se at min taktik var smadret. Tiden sagde 4,12 og jeg lå i top 10 - Aaaargh. Det var ikke planen og jeg lavede hurtig en ny. Ville give den lidt gas op til muren og derefter sætte farten ned og nyde resten af turen. Havde ikke fået læst rutebeskrivelse ordentlig inden starten gik og havde en forventning om at vi skulle løbe 2 halvmarathons. Jeg besluttede derfor at holde lidt tempo på muren og vente med at tage billeder indtil jeg kom på sidste omgang. Der var vel også brug for lidt mere luft til den tid. Efter 3 km. med trapper af forskelllige højde samt dybde var det slut med muren for denne gang. Herefter kom der et langt stykke der strakte sig igennem små landsbyer, flotte landskaber, marker og et par BJERGE hist og pist. Løb i tempo 4,45 og snakkede med et par danskere undervejs og havde masser af overskud på trods af den massive varme. Sørgede samtidig for at drikke en masse undervejs. Væsken fik vi i plasticflasker ved depoterne. Der var kun vand i de første mange depoter og senere hen kom der lidt frugt samt energidrik. Spiste en banan undervejs med turde ikke drikke energidrik da jeg var bange for at vandet kom fra en vandhane. Man må nemlig ikke drikke vandet i Beijing - kun på flaske.
Rundede halvmarathon i 2,04 og det gik rigtig godt. Men kunne godt se at min forestilling om 2 halvmarathons ikke holdt stik. Det blev jeg rigtig irreteret over da jeg ikke fik taget billeder af de små landsbyer vi kom igennem undervejs. Fandt istedet kameraet frem og begyndte at indhente det forsømte. Jeg vidste vi havde en tur på muren til gode, så de billeder skulle jeg nok få taget. Begyndte også at lave lidt hovedregning på hvornår jeg ville være i mål, og en sluttid under de 4 timer ville ikke være umuligt. Måske en top 10 ville være en mulighed. Men jeg blev klogere.
Langsomt men sikkert begyndt mine depoter at blive tomme og jeg blev mere og mere træt. Prøvede hele tiden at drikke en halv liter vand for hvert depot og hælde noget koldt vand i håret for at blive kølet ned. Der var blevet varmt i løbet af formiddagen og jeg havde ikke set symptomerne komme. I takt med at jeg svedte mere og mere blev min saltbalance svækket og jeg kunne derfor ikke optage alt det vand jeg drak. Istedet lå det bare i maven og skulvpede. Jeg var nu helt tom for energi og der var stadig 12 km. tilbage af løbet. Jeg var presset og det var kommet som et lyn fra en klar himmel.
Da jeg ankom til målområdet stod uret på 34 km. og de første 8 km. skulle gennemløbes igen - bagfra. Med lidt held kunne jeg stadig nå at komme i mål på 4 1/2 time hvilket også ville være godkendt efter den krise jeg var kommet i. Men jeg blev klogere IGEN...
De første 3 km. var på muren. Her oplevede jeg de værste 3 km. nogensinde - ikke engang i MDS kan jeg huske at have været så presset. Min mave var slået fuldstændig i stykker og jeg havde ingen energi tilbage i kroppen. Forsøgte igen at drikke lidt mere og hælde resten ud i håret. Resultatet var desværre at jeg kastede det hele op igen. Gik 10 trappetrin op og måtte holde pause. Var svimmel og kunne næsten ikke få vejret. Var irreteret på mig selv. Hvorfor skulle jeg ødelægge denne oplevelse ved at løbe som en gal i starten og efterfølgende betale prisen her på falderebet. Var i tvivl om jeg nogensinde ville komme igennem det her løb. Men omvendt - hvordan skulle jeg komme ned herfra?!?! Satte mig på et trappetrin og fik pulsen ned. Uret viste 25 min på den sidste km. Var frustreret og syntes at tiden fløj afsted. Slaget var tabt. Drømmene brast. Den gode tid samt en topplacering var ikke længere indenfor rækkevidde. HVORFOR? Hvorfor er jeg så ufattelig dårlig til at holde en aftale. Jeg skulle hygge mig og nyde turen på den kinesiske mur. Istedet sidder jeg her og er fuldstændig smadret. Folk kom kravlende på alle fire forbi mig. Men de kom trods alt fremad - det var mere end jeg kunne overkomme. Rejste mig og tog 10 trin ad gangen. Var skuffet over mig selv. Havde set frem til at løbe over målstregen og blive lykkeønsket af hele familien. Min far, min. søster og hendes familie samt Line og Mille.
Alt har jo ende og det havde muren også. Efter de 3 km. kom porten som jeg havde glædet mig til at se og nu var der kun et lille nedløb på 5 km. og så var det slut. Udenfor porten stod der en lille pige og solgte Coca Cola - hun kom som sendt fra himlen. Jeg havde taget 100 kroner med i løbetasken inden starten og de kom til sin ret nu. Jeg ville have givet hvad som helst for den cola, og hun var helt forlegen over at skulle tage 10 kroner for den. Hun havde reddet mig, og jeg var lykkelig selvom den var varm og halvdoven. Jeg kiggede igen på klokken og med lidt fart i benene kunne jeg stadig nå at komme under 5 timer. Målsætning blev automatisk just. hele tiden i takt med chancerne for overlevelse steg. Men selvom jeg sagde til benene at det gik ned ad og de skulle løbe, lystrede de ikke. Det blev istedet til delvis løb og gang - med hovedvægten lagt på gang.
Da jeg langt om længe løber over målstregen viser uret 5,04 og jeg bliver modtaget af hele familien som om jeg havde vundet løbet. Det var en fantastisk modtagelse og jeg var meget glad for at få hængt den flotte medalje om halsen. Vi fik taget de obligatoriske familiebilleder og efter et hurtigt bad gik turen tilbage til Beijing. Jeg var træt... meget træt. Havde ondt i hele kroppen. På turen hjem sad jeg og kiggede mellemtider og kunne se at jeg havde brugt over 1 1/2 time på de sidste 7 km. Men jeg var alligevel s... ligeglad - fordi jeg var kommet igennem. Jeg havde oplevet den største krise nogensinde undervejs - men jeg overlevede. Jeg fik verdens bedste modtagelse da jeg langt om længe kom i mål - ikke engang vinderen blev modtaget sådan. Tak til min fantastiske familie. Dejligt at dele sådanne oplevelser sammen med jer. Håber der kommer flere af disse i fremtiden.
Til sidst fik jeg også en masse lærerige oplevelser med i bagagen fra dette løb. Man kan ikke både blæse og have mel i munden samtidig. Nu fik jeg det at mærke på min egen krop, og det har givet mig nogle ting at tænke over. Vil nu bruge et par dage på at evaluere mit møde muren, og så komme med en konklusion. Én ting er sikkert... jeg holder løbefri hele ugen. Nu står den på ferie med famlien og løbeskoene bliver først fundet frem igen når jeg kommer hjem.

15 maj, 2012

Højt at flyve... dybt at falde!

Efter nyheden om at Cimber Sterling var gået konkurs og turen til Bornholm blev aflyst for mit vedkomne, var motivationen fuldstændig væk. Holdt helt løbefri i størstedelen af uge 19 og det blev kun til 3 små rest. ture med hundene. Havde slet ikke lyst til at træne nogle kvalitetspas eller lange ture.
Begyndte istedet at kigge lidt fremad mod turen til Kina. Glæder mig rigtig meget til at komme afsted og holde lidt ferie. Besøge familien og nyde det gode vejr - der er temp. på omkring de 30 grader i øjeblikket i Beijing. Vi flyver tirsdag og denne gang er det med SAS! Great Wall Marathon er på lørdag den 19. maj.



Klik og se filmen

Lørdag den 12 maj blev det alligevel til et marathon - denne gang omkring Fibertex og igen med Peter & Hanne som arrangører. Fibertex er Peters arbejdsplads og han havde derfor fået lov til at arr. løb omkring fabrikken. En runde på omkring 1 km. og igen en god modvind på den ene side af fabrikken. Men som noget nyt havde Peter også sørget for regn, sol og igen lidt mere regn. En god dag til at begynde med hvor Lasse gjorde comeback efter 1 måneds skadespause. Alt er jo som det plejer til disse løb - Lassse vinder, Johnny går kold og masser af slik, kage, sodavand osv. i depotet. I looove it!
Løb de første 28 km. med Lasse og lå i tempo 4,08 i lang tid og det så ud til at vi ville ende på sluttid omkring 2,58. Den situation har jeg været i et par gange før, og oftest med det samme resultat - jeg går kold og kommer et par minutter for sent. Men denne gang var det noget andet. Jeg havde masser af overskud og var meget fokuseret på at holde planen. En plan som iøvrigt først blev lavet 5 minutter før løbet blev skudt igang. Plan A var nemlig at følges med storMESTEREN og ramme en sluttid på 3,30. Men på trods af ruten  og vejret følte jeg mig godt løbende og troede at jeg for 2. gang ville komme under de magiske 3 timer igen (drømmer stadig om Hasserisløbet hvor uret stod på 2,52 da jeg løb i mål!!!).
Men som så mange gange før gik jeg kold ved omkring 30-32 km. Tanken var tom, det var for sent at fylde noget energi på og i forsøget fik jeg ondt i maven... øv øv! Sluttiden blev istedet 3,11 og jeg oplevede at gå fuldstændig sukkerKOLD de sidste 10 km. Normalt er 10 km. ikke noget der kan vælte mig, men i det her tilfælde var det som om jeg skulle over et BJERG. Kunne ikke se enden på det og måtte ned at gå for hver omgang. Dem jeg havde overhalet undervejs kom lige så stille tøffende forbi mig igen med et lille smil på læben. Ja ja... højt at flyve - dybt at falde. Men som jeg sagde til mig selv efter løbet - hvis man aldrig forsøger, ved man heller ikke hvor grænsen går. Istedet for årets bedste tid blev det til en god gang mental træning.


Starttid
12-05-2012 09:59
Distance
42.42 km
Varighed
3t:11m:50s
Gns. hastighed
4:31 min/km
Max. hastighed
3:12 min/km
Kalorier
3162 kcal

14 maj, 2012

God træningsuge

Sidste træningsuge inden Hammer Trail skydes igang. Min træningskalender som jeg havde lagt for 14 dage siden, har jeg haft svært ved at fuldføre. Det var et meget ambitiøst mål jeg havde sat. Jeg skulle træne 1,5 pas om dagen hvoraf 2/3 af træningspassene var kvalitetspas. Jeg var meget motiveret i starten og var det stadig langt hen på ugen, men mange timers træning kombineret med et arbejde i restaurantionsbranchen ved konfirmationstid er dømt til at mislykkedes. Det er dog ikke spildt, og jeg føler at formen er stærkt op ad gående hvilket weekendens marathon også viste.

  • 1 x bakkeinterval
  • 1 x trailnatløb med taske og lygte
  • 1 x trail med bakker + trapper
  • 1 x lange træningsture Hjallerup Marathon
  • 1 x rest.ture tempo 6,00 eller langsommere
  • Cykeltur 60 km.
  • 2 x hviledag

Mandag blev det til en kort tur i skoven. Der blev løbet 6 intervaller - 4 på bakker og 2 lange på asfalt. Havde ikke meget tid, men synes alligevel det var et godt træningspas.


Starttid
30-04-2012 13:11
Distance
8.21 km
Varighed
41m:05s
Gns. hastighed
5:00 min/km
Max. hastighed
2:21 min/km
Kalorier
607 kcal

Tirsdag blev en rigtig god træningsdag med 3,5 times træning. Cykeltur til Hobro og retur igen (ca. 60 km.) efterfulgt af 1,5 times bakke og trappetræning i skoven. Løb denne gang turen den modsatte vej rundt - op ad Pallisdalen og ned ad trappen efterfulgt af trappen op til Skovtårnet. Som afslutning højt tempo de sidste 3 km. hjem og god samvittighed da jeg stoppede uret. Er virkelig motiveret til Hammer Trail og har store forventninger til tiden. Har set på startlisten at Lightfoot kommer og deltager - han lyder hurtig!!!

Distance
16.81 km
Varighed
1t:25m:35s
Gns. hastighed
5:05 min/km
Max. hastighed
3:18 min/km
Kalorier
1271 kcal

Torsdag var det natløb på den blå rute i Rold Skov. Kasper meldte sig igen og vi havde en fantastisk tur. Temperaturen lå på omkring 10 grader og tempoet var et minut langsommere end sidste uge. Det betød dog at vi havde en langt bedre tur end sidst. Samtidig et tempo jeg følte at jeg kunne løbe i i laaang tid. Øjene er begyndt at vænne sig til natten og rytmen er blevet mere naturlig. Er ikke så fokuseret på hvor jeg sætter fødderne, og kigger længere fremad på ruten. Uha... jeg glæder mig!

Starttid
03-05-2012 23:05
Distance
22.03 km
Varighed
2t:21m:24s
Gns. hastighed
6:25 min/km
Max. hastighed
3:15 min/km
Kalorier
1653 kcal

Fredag kom den dårlige nyhed - Cimber Sterling er gået konkurs!?!? Det var det eneste der kunne spænde ben for min tur til Bornholm. Selskabet som jeg skulle flyve med til Bornholm er gået konkurs og billetten var lige til at smide i skraldespanden. 2.200,- var tabt... for HELVEDE! Mistede fuldstændig motivationen efter denne nyhed, og forårets delmål var pludselig langt væk. Jeg undersøgte mange muligheder for at komme frem og tilbage og kontaktede Anne Marie Rossen fra AMOK som også skulle til Bornholm og løbe 100M. Hun valgte at tage toget til Bornholm. Men jeg synes det var alt for lang tid at sidde i et tog for "kun" at løbe 50M. Togturen til Bornholm tager omkring 8 timer... zzz! Flybilletten og startnummeret var spildt :-(
Det blev dog til en rest.tur om fredagen med babyjoggeren.

Starttid
04-05-2012 19:18
Distance
5.30 km
Varighed
28m:01s
Gns. hastighed
5:17 min/km
Max. hastighed
4:33 min/km
Kalorier
373 kcal

Lørdag valgte jeg som plaster på såret at tage til Hjallerup Løbet. Det er altid en fornøjelse at besøge Hanne og Peter i Hjallerup. Når de afholder løb er der ofte stor tilslutning og man får hilst på mange gode løbekammerater. En anden ting som de er berygtet for i marathonkredse er deres store depot undervejs. Et depot at den størrelse koster 5-10 minutter på sluttiden, da man som regel bruger mere tid i depotet end normalt. Det var ingen undtagelse denne dag.
Samme dag skulle jeg også til konfirmation i Aabybro kl. 1300 og tiden var derfor en væsentlig modspiller. Løbet var planlagt til at starte kl. 0900 og lidt hurtig hovedregning viste at jeg skulle løbe i tempo 5 for at nå begge dele. MEN... desværre blev Marathondistancen udsat 25 minutter pga. den store tilstrømning. På trods af tidspres og en strid modvind lykkedes det alligevel at nå begge dele. Havde en rigtig god tur og på trods af at jeg måtte sætte farten lidt ned på den sidste halvdel kom jeg alligevel i mål på 3.09 og mest overraskende som vinder! Undskyld Simon! Det kastede et gavekort af sig på kr. 500,- til den lokale sportspusher.

Starttid
05-05-2012 09:24
Distance
42.50 km
Varighed
3t:09m:06s
Gns. hastighed
4:27 min/km
Max. hastighed
3:21 min/km
Kalorier
3199 kcal

Endnu en uge er slut og et godkendt marathon er gennemført. Jeg føler en god fremgang i min træning og netop sluttiden i Hjallerup vidner godt om dette. For ikke at presse for meget på med kilometer og antal marathon har jeg valgt at tage en rest.dag efter hvert marathon. Kroppen og benene har godt af en pause for komme sig.
Desværre blev det ikke til Hammer Trail denne gang. Efter skuffelsen har lagt sig, er jeg begyndt at kigge mod nye mål. Har meldt mig til X-Run på Mors - 6 timers løb på en 3 km. rute med 150 højdemeter pr. omgang. Løbet er i starten af juni og jeg har et mål der hedder 65+ Indtil da går turen til Kina og måske et par marathons som træning.