27 februar, 2013

Foredrag og fællesspisning i Rostrup

Super arrangement i Rostrup tirsdag aften.

Jeg var inviteret til Rostrup for at fortælle om mine oplevelser i forbindelse med løb. Line og Mille var også inviteret og aftenen startede med fællesspisning og hygge. Der var et stort fremmøde denne dag og mindst 75 personer kunne jeg tælle. Der er fælles arrangement en gang om måneden i vinterhalvåret og der er en rigtig god stemning og folk kender hinanden på kryds og tværs.

Var lidt skeptisk omkring målgruppen denne aften, da det ikke kun var løbere der var samlet. Men det var der ingen grund til. Da først foredraget gik igang var der ro og folk lyttede interesseret. Dog kunne jeg fornemme en hovedrysten blandt flere af ikke løberne, og da historien faldt på Brasilien må de have tænkt - Han er ikke for klog ham der!

Onsdag har jeg næste foredrag i Hobro Idrætscenter. Et debatmøde med Jerk Langer arrangeret af LOF Mariagerfjord.

Du er altid velkommen til at kontakte mig vedr. et foredrag omkring min tur Marathon des Sables eller Jungle Marathon.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar