Gudenå Trail Challenge var arrangeret af Jesper Elfving og havde samlet 14 deltagere til den første udgave. Starten gik kl. 0800 fra Silkeborg og ruten fulgte Gudenåen med mål i Randers efter ca. 75 km. Der var ikke mange kendte ansigter på startlisten. Jannik Henriksen og Tonni Bager var på trail "hjemmebane" og udråbt som favoritter allerede inden starten. Disse forventninger levede de op til og løb med de to første pladser. Jeg havde fået overtalt min gode løbeven Henrik til at tage med til Randers, og det var en rigtig god ide. Det blev nemlig en socialtur hvor vi fulgtes ad hele vejen. Vi kom sammen i mål ca. en halv time efter de to første. Vi ALLE fire skal løbe på Bornholm, og der blev vist god form på den krævende rute.
Ruten var ikke markeret og vi skulle blot følge Gudenåen fra Silkeborg og til Randers. Ruten kaldes også den gamle pramdragersti og undervejs blev vi hjulpet på vej ad Skov og Naturstyrelsens skiltning. Nu er jeg ikke den bedste til at finde vej men var alligevel optimistisk i dagens anledning. Ruten går langs med Gudenåen og undervejs kommer du igennem noget fantastisk flot natur. Så længe man blot fulgte vandet kunne det vel ikke gå galt - men det gjorde det.
Der var kun et depot på ruten ved 35 km. og du skulle selv medbringe vand undervejs. Den første halvdel blev løbet i tempo 6,00 og vi nåede depotet kl. 11,37. Et meget stabilt tempo der kun blev afbrudt at en enkelt vandpassage ved 12 km. der resulterede i våde sko og strømper til undertegnede samt en kort pause ved 30 km. hvor gel nummer to blev spist. Havde medbragt 4 gels - 15, 30, 45 og 60 km. Der var højt humør da vi ankom til depotet. Jeg havde set frem til en sandwich med nutella og 2 stk. marcipanbrød som belønning. Vi var 3 hold af 2 løbere der ankom til depotet næsten samtidig. For at undgå at bruge for meget tid i depotet valgte jeg at tage min madpakke med og spise den på vejen. Fortalte Henrik at jeg ville gå og spise og han bare kunne indhente mig på vejen.
MEN... det skulle jeg aldrig have gjort. Havde ikke været på ruten i 500 meter før jeg farede vildt. Fulgte Gudenåen som aftalt men måtte stoppe efter 20 min. for at finde min telefon frem og via GPS få konstateret om det var vejen til Randers. Vi havde hele tiden fulgt fodspor fra de forreste løbere. Men nu var de pludselig ikke at se mere. Det kan skyldes to ting... enten ligger du selv nummer 1. eller også er du faret vildt. I mit tilfælde var det desværre det sidste. Jeg valgte dog at fortsætte langs åen. Efter små 10 km. kommer jeg til en by hvor jeg skulle kravle over hegn og forcere haver i et villakvarter, og så var jeg ikke i tvivl om det længere... jeg var faret vild. Mødte dog fotografen og han kunne fortælle at jeg var på rette vej og blot skulle følge ruten videre med åen på min højre side. Super og jeg fortsatte i god fart. Lige indtil han kom med fuld udrykning og fortalte at han lige havde snakket med Jesper og jeg nu skulle løbe på den anden side af åen. Øv øv... tilbage igen, valgte dog at takke nej til et lift, da det jo var min egen skyld at jeg var løbet forkert. I min hast ud fra depotet havde jeg glemt at få fyldt vand i min camelback. Det var f... urutineret. Måtte derfor spare på det jeg havde tilbage.
Tilbage på sporet på den anden side af åen møder jeg først den ene gruppe fra depotet og kort efter møder jeg Henrik. Masser af spildte kræfter til ingen verdens nytte - men humøret var stadig højt og jeg havde masser af energi. Dog havde jeg brugt unødigt meget på omvejen og på at løbe ham op igen. Da jeg skulle have mine to marcipanbrød som jeg havde taget med fra depotet opdagede jeg desværre at jeg havde mistet dem igen. De var hoppet op af lommen i min taske. NAAAARJ... nu kunne jeg godt bruge noget energi. Fik kort efter min første krise men valgte at fokusere på at det bare skulle overstås og prøvede at holde benene igang. Stien var meget krævende på dette tidspunkt. 20-30 cm. sne og det sugede energien ud af mig. Masser af negative tanker og Henrik slog hurtigt et hul til mig og jeg måtte ned at gå. Jeg havde prøvet en lignende episode til Jungle Marathon hvor jeg måtte slippe Jan på den lange distance. Der skulle virkelig graves dybt for at finde ressourcer til at fortsætte. En gel og et par mentale lussinger fik mig igang og jeg løb igen op til Henrik.
Et løb på 75 km. er præget af mange op og ned ture. Taktikken bliver at styre dem og vide hvad du skal gøre når det går skidt. I mit tilfælde er energi indtaget en vigtig kilde i at komme over kriser. Det har jeg aldrig været god til. Henrik var rigtig god til at indtage energi undervejs. Det skal jeg lære fremover. Vil prøve at indtage 2 gels ad gangen. Jeg bryder ikke om at indtage noget hele tiden da min mave brokker sig. Derfor skal der prøves med dobbelt dosis. Det tog ikke lang tid før jeg igen var på toppen og humøret steg.
10 km. før mål blev taktikken gå-løb-gå-løb taget i brug. En større krise begyndt igen at nærme sig. Jeg sagde til Henrik at han var velkommen til bare at løbe. Han var på det tidspunkt godt løbende. Men han valgte trofast at blive. Det var jeg rigtig glad for selvom der ikke blev snakket meget på det tidspunkt. Men rart at have en der kunne trække mig igang igen. Energien var nu helt i bund og jeg begyndte at fryse. Der var en kold og hård modvind det meste af vejen og den blev ikke mindre da vi nærmede os Randers. Skiltningen blev dårligere og vi måtte også vende om et par gange. Det var ikke meget fødderne blev løftet og jeg var gået over i ren overlevelses mode. 3 km. før mål kunne vi igen genkende området og se målet. De sidste par kilometer blev gennemført på vilje og det vidnede tempoet også om. Det var ikke kønt men jeg kom dog i mål i tiden 8,27.
Det var et super løb arrangeret af Jesper. Jeg er rigtig glad for at have gennemført det og evalueringen har givet mig nogle guldkorn til Hammer Trail. Som skrevet tidligere en super rute i en fantastisk natur. Lang og ubarmhjertig - den sugede ALT energi ud af mig. Mentalt var jeg nede 2 gange men formodede stadigvæk at komme tilbage. Jeg farede vild - men fandt tilbage på sporet og fik løbet 3 løbere ind igen - MORAL. Kolde og våde fødder i 8 timer. Sne og halvfrossen jord og mine sko kunne ikke stå fast i det terræn. Dagen efter føles kroppen som om den er blevet kørt ned af en traktor. Ankler og lår er medtaget. Lænden gør ondt. Men har en god tro på Hammer Trail og der er optimisme at spore.
GULDkorn:
- mere energi undervejs - dobbelt dosis
- brug tiden i depotet - ingen stress
- ligge en taktik og følge den 100% - konkurrence på tid/placering?
- restitution op til Hammer Trail - ingen lange distancer fra Hamburg
- HUSK du vinder IKKE på den første 1/3 men du kan tabe!
- positiv energi - Musik
- Det gør ikke ondt bagefter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar