15 juli, 2013

Rold Skov Marathon

Havde set frem til Rold Skov Marathon med stor glæde men samtidig også lidt vemod. Glæden var fordi at jeg igen skulle prøve kræfter med 42195 meter efter en kort pause fra løb. Ikke siden mit marathon nummer 100 i København den 19. maj har jeg løbet marathon og var derfor lidt nervøs for hvordan formen var. Vemod skyldtes at det var sidste gang vi afholdt Rold Skov Marathon. Det var 5. gang at løbet blev skudt igang og mange løbere havde fundet vej igen. For mange er det nærmest en tradition at løbe Rold Skov Marathon i deres sommerferie, og det kom bag på mig at så mange ville savne løbet. Men vi har samtidig forpligtet os til at afhold andre løb på vores smukke hjemmebane. Champagne Marathon på årets sidste dag samt Rebild Trail Marathon har allerede været afholdt og den tradition vil vi fortsætte.

Rold Skov Marathon 2013

14 dage med fuld træning - løb, cykling og nu også roning har stået på programmet. Kan langsomt mærke formen blive bedre dag for dag. Mentalt føler jeg mig stærk og lysten har sjældent været så stor som nu. Kan ikke vente til august hvor hvor 3 store udfordringer venter og midt september hvor Mors 100 miles står øverst på "to do listen".

Startede meget konservativt til Rold Skov Marathon og fandt et behageligt tempo. Havde ikke noget ur med og følte mig frem. Blev overhalet af nogle stykker i starten men holdt mig til planen. Som løbet skred frem kom jeg til at ligge i en gruppe på 6 løbere hvor vi skiftevis lå forrest. Mine depotbesøg stjal som så mange gange før tiden og jeg måtte derfor bruge et par kilometer på at indhente gruppen igen.

Små 10 kilometer før mål kom Kim Hansen op til mig og vi slog følgeskab resten af vejen. Kim er rigtig godt løbende og tempoet blev sat op. Kims store mål er Berlin marathon i efteråret. De sidste 4 kilometer ind til mål blev der givet lidt mere gas og vi indhentede en masse løbere undervejs. Sluttiden hed 3.45 og det var jeg meget overrasket over. Følte benene var gode og kunne nok havde startet lidt tidligere, men er glad for en god dag. 

Fik halvvejs lidt smerter på ydersiden af venstre knæ som kom og gik over igen. Ikke noget alvorligt men alligevel nok til at jeg tænkte over, om det ville få konsekvenser at fortsætte. Er ikke meget for at give op og udgå. Men er samtidig bange for at gå glip af årets store mål i august/september. Idag mandag er der stadig lidt ømhed og jeg byttet træningen ud med en gåtur.

Læs mere på Rold Skov Marathon

Ingen kommentarer:

Send en kommentar