01 december, 2013

39/100 Spinning og løbebånd

Morgenspinning i Hobro Helsesport.

Igen tidlig op og til spinning kl. 0600 i Hobro. Super time der fik pulsen op og sveden sprang igen frem på panden. Der begynder at komme flere og flere til disse morgentimer. Prøver at øge belastningen mere fra gang til gang. Det giver en sejhed og effekten må være den samme som til styrketræning. Det gode ved spinning er desuden at jeg intet mærker til knæet.

Efter spinning gik turen til Mariager og på arbejde. Havde planlagte endnu et træningspas hos Hobro Helsesport om eftermiddagen inden møde om aftenen. Kunne dog godt mærke at jeg var fysisk træt. Efter lidt søvn i weekenden og ingen fridage. På vej til Hobro igen efter arbejde måtte jeg køre ind på en resteplads og tage et hvil. Følte øjnene lukkede i. Tog et powernap på 15 minutter og kørte efterfølgende til Hobro.

Det blev til 21 km. på løbebånd på 1 time og 45 minutter. Der skulle virkelig graves dybt i værktøjskassen efter mentale værktøjer. Men pludselig var jeg halvvejs og så var det bare hjem igen. Samme taktik som sidste uge hvor jeg løb 20 km. på bånd. Små interaller á 1 km. varighed. Op-ned-op-ned og sveden springer frem. Tænker tit på Caspers træningsplan. Han havde en dag hvor der blev løbet 60 km. på løbebånd. Ren mentaltræning. Jeg nøjes med at løbe et marathon i Horsens den 19. december.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar