10 december, 2013

51/100 En ny start

Halv begyndt - er halv fuldendt.

Det var med meget stor spænding at jeg bandt snørrebåndene mandag morgen kl. 0600. Efter en uges pause med smerter i knæ og en brutal behandling hos fysioterapeuten var det tid til at teste skaden. Havde de 7 dages pause hjulpet… kunne ikke vente med at få svaret. Men frygtede samtidig også at svaret var negativt. 

Startede stille og roligt ud og alle alarmklokker var aktiveret. Selv den mindste smerte eller ømhed blev registreret på øverste etage. De første par kilometer gik fint og det eneste der blev registreret denne morgen var min hjertebanken og kraftige åndedrag. Men så skete det. Langsomt men sikkert kom ømheden snigende ind på mig igen. Måske det bare var mig der overreagerede og tolkede det som om at skaden stadig var der. Noget var dog forandret. Det var ikke den gamle smerte jeg kendte til men en anden. Knap så ubehagelig men stadig til gene. Øv øv… men ikke mere end at jeg godt kunne gennemføre turen på de 8 km. Måske den skal løbes væk. Måske er det bare den sidste behandling jeg mangler før den er helt ok.

Da klokken havde rundet de 2030 om aftenen stod jeg igen klar i indkørslen. Denne gang med fornyet tro på at det var bedre samt en pandelampe. Turen gik ud til St. Økssø. 13 km. igennem skoven med væltede træer som den næststørste fjende. Den største var stadig skaden. Morgenturen kan kategoriseres som en 4´er hvorimod denne her om aftenen var en 8´er. Måtte ned og gå mange gange de sidste 6-7 km. hjem. Humøret var helt i bund. En hurtig analyse viste at jeg havde døjet med denne skade i mindst 5 måneder. Det kostede min deltagelse i Viborg 24 timer, Aalborg 6 timer, Mors 100 miles samt for nylig Citroen Marathon. Dertil skal der ligges en antal marathonløb der kun er gennemført på vilje men med stor smerte. Jeg var presset som aldrig før. Havde tilmeldt mig verdens koldeste og mest ekstreme løb i Canada og har endda overtalt min gode løbeven Torben til at tage med. Og nu hænger min egen deltagelse i en tynd tråd. Det er F… til at græde over. Pause hjælper ikke. Behandling med ultralyd virker ikke. Graston virker ikke. Akupunktur virker ikke. Der skal hjælp fra de højere magter til. Er tæt på at smide håndklædet i ringen og melde fra. Har fået gode løbevenner til at arrangere 7 marathon fra den 20/12 og fremefter. Til ære for mig og nu er jeg ikke engang sikker på at jeg kan gennemføre.

Håber på at dagen imorgen bliver bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar