12 januar, 2014

84/100 Vinterdæk

83 dage skulle der gå inden første træning med dækket.

Det har stresset mig lidt ikke at vide hvor hårdt det er at trække et dæk. Har trænet en del i motionscenter samt kettlebell der hjemme for at forberede mig fysisk. Men det er altid noget andet at prøve det i virkeligheden. Derfor var jeg meget spændt på dagens træning på stranden i Blokhus.

Det var også dagen hvor jeg skulle teste de nye Salomon Snowcross. Der er små pigge under skoen og jeg har ikke ville prøve dem på grusvej og i skov for at undgå at slide dem af. De er købt i 2-3 numre for store for netop at have plads til et par ekstra strømper samt lidt hævede tæer. Men da jeg fik dem på, så de meget store ud. Det har selvfølgelig den fordel at jeg ikke vælter i stormvejr. Men generelt sad de rigtig godt på foden og de var dejlig varme. Det er en høj støvle og på trods af formen var de meget bløde og behagelige. De er godkendt. 

Dernæst fik jeg testet seletøjet. Det er indstillet så det passer til mig. Skal dog være opmærksom på "livremmen". Den vil godt hoppe op på maven og så er det nogle helt andre muskler der bliver brugt. Det føles rigtig godt når den sidder rigtigt. 

Det blev også debut til Montane Minimus. Havde taget Aklima indenunder og det var en super kombination. Der var ikke koldt men alligevel meget blæsende. Men der var ikke noget at mærke og der var en god ventilation. Ikke for varmt og ikke for koldt. Det giver en god ro. Dog virker Minimus noget tynd og jeg kan være urolig for at det bliver koldt i Yukon. Men med Aklima uld, Salomon mellemlag, Minimus og vest yderst, så skal det nok lykkedes. Derudover har jeg mulighed for at tage ekstra ærmer på inden under. 

Reservehjulet blev taget ud af bagagerummet og det medbragte reb blev monteret i dækket. Der var desværre ikke tale om et vinterdæk. Men det var vist heller ikke nødvendigt på denne dag. Salomon drikkebælte blev også monteret som det skal i Yukon. Var spændt på om det kunne være der for seletøjet og det var ikke noget problem. 

Havde valgt ikke at tage uret med idag. Satte istedet telefonen på 45 minutter og når alarmen gik var det blot at løbe retur igen. Lå ud i gåtempo og det gik super godt. Der var et godt flow og jeg mærkede minimalt til dækket. Kiggede endda tilbage et par gange for at se om det stadig var med. Prøvede efter lidt tid at sætte tempoet op og løbe lidt. Men det var ikke nemt. For hvert skridt jeg tog gav det et lille ryk i selen. Det var frustrerende. Gik og tænkte på hvordan jeg kunne forhindre det. Måtte have fat i en trækfjeder der kan sidde mellem slæde og seletøj. Så ville den arbejde istedet hofte og lænd. 

Efter små 2 timer kom jeg tilbage til bilen igen. Turen var gået over alt forventning. Havde endda overskud til at søge op i klitterne og træne bakker i det bløde sand. Vil forsøge at tage flere af disse ture i løbet af de næste 2 uger. Overejer at aflyse turen til Norge i weekenden for at træne mere med dæk. Har forhørt mig om forskellen på træning med kælk i sne og med dæk i sand. Der er ikke den store forskel. Derfor overvejer jeg at blive hjemme. Det giver mere tid til træning og forberedelse når jeg ikke skal bruge så meget tid på transport. En anden løsning er at tage med RT på skiferie sydpå. Det ville være det mest optimale men nok ikke realistisk. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar